Jeg har selv været igennem et stort vægttabsforløb på over 20 kg, så jeg ved, hvor svært det kan være at få en dagligdag til at hænge sammen med familie, karriere og samtidig kæmpe mod sit mål.
Jeg har prøvet diverse kure – alle uden resultater. Men nu har jeg knækket koden for at have en aktiv livsstil i balance, hvor sund kost og træning er en naturlig del af min hverdag.
Der skal selvfølgelig trænes, men det kan SAGTENS gennemføres uden at skulle sulte sig selv eller bruge uendelige mængder tid i et træningscenter.
Jeg er uddannet fysisk træner i Forsvaret, hvor jeg var professionel soldat i 9 år. Her fik jeg en god forståelse for, hvad kroppen er i stand til. Jeg har mærket på egen krop, hvor givende det er at have en sundere livsstil, og jeg ved, hvor vigtigt det er at have den rette støtte og motivation, når man skal omlægge sine vaner.
Den støtte vil jeg med glæde være for dig!